Studietegning af Bjørk Petursdottier

Om begrebet "klassisk"

De tegnestuderende spørger ofte hvad klassisk betyder? Det er et centralt spørgsmål på Ny Carlsberg Glyptotek, fordi spørgsmålet også omhandler forestillingen om, hvad det klassiske tegnestudie betyder for tegnekunsten.

Hvor anvendes begrebet ”klassisk”?
Begrebet klassisk anvendes både om en bestemt del af kunsten fra den ældste tid, og om moderne kunst, skabt for få år tilbage. Så snart der inden for et produktområde produceres varianter af en genstand, eks. vis. møbler, kan der i løbet af kort tid blive udpeget en klassiker. Hermed menes et eksempel, der kan være mønstergyldigt for genren. Der henvises altså til både fortiden og en relativ nutid.

Det er et begreb, der gerne anvendes i sammenhæng med titler, hvis soliditet og tilbagevendende kvalitative egenskaber man ønsker understreget f.eks. klassisk herretøj, klassisk dressur og klassisk italiensk kødsovs. Begrebet anvendes også om handlinger, der er tilbagevendende i ens egen hverdag. Ved en genoplevelse af en situation kan følgende udtalelse høres: Det er bare klassisk! Dvs. begrebet beskriver bestemte fænomener, der vender tilbage: Man glemmer sit password, nøglen der ligger bag den låste dør, rødvinsdråben på den hvide skjorte, eller stolen man altid støder sin fod (negl) imod.

Begrebet klassisk er især anvendt inden for kunstarterne billedkunst, arkitektur, design, musik, litteratur, teater og ballet. Her betyder klassisk, den kunst der i form og indhold har en varig værdi.
Klassikere kan forstås som grundlæggende kunstværker, der giver udtryk for universelle problemstillinger, der er tilbagevendende. Inden for musik opfattes klassisk som den seriøse musik, modsat den letbenede underholdningsmusik, dvs. at klassisk her forstås som musik, der er bærer af et komplekst indhold og grundlæggende dannelsesværdier.

Det klassiske er også blevet dyrket som stilarten Nyklassicisme. Her havde man forbillede i den græske og romerske kunst. Domhuset på Nytorv og Domkirken og Politigården er tre arkitektoniske eksempler i København.

Om forholdet mellem det universelle og det kulturelt tidsbestemte.
Den klassiske kunst er varig, den virker som en konstituerende basis for samfundet. Det klassiske værk har evnen til at overvinde tidsafstanden og blive vedkommende for vores samtid.
Inden for klassisk tegnekunst undersøges samspillet mellem tre basale kontrastværdier : Det vandrette, det lodrette og dybden. En kunstnerisk definering af disse begreber vil præge opfattelsen af vores samtid.
I det Dansk Jødiske Museum, tegnet af arkitekten Daniel Libeskind, erstattes væggenes og gulvenes normale lodrette og vandrette udseende til vippevinkler i forskellige grader. Afvigelse fra et plant gulv trodser en normal og sikker gang, og med de skrå vægge virker rummet ustabilt. Hvis ikke materialevalget var lyst og æstetisk smukt, ville rummet virke uhyggeligt. Denne dualisme mellem et ustabilt rum og et forfinet materialevalg, skaber en usædvanlig god fortolkning i arkitektur om danske jøders historie. Når nye rum dannes fortolkes samtiden.

Den klassiske tegneundervisnings funktion i uddannelsessammenhæng.
I tegneundervisningen på Ny Carlsberg Glyptotek kan man erhverve en grundlæggende begrebslære i visuel perception, der giver teoretisk indsigt og praktisk erfaring i anvendelsen af tegnekunstens visuelle grundbegreber og deres samspil (det visuelle, ”sprog og grammatikken”).
Endvidere undervises der i tegnemetoder, arbejdsprocesser, objekt-/billedanalyse og materialer. Faglig indsigt i klassisk kunst hæver det visuelle niveau og medvirker til en eksperimenterende udvikling.
Denne fagkundskab formindsker frustrationen og tilfører kunstneren et vurderingsgrundlag, en forståelsesplatform der giver fodfæste for unge kunstnere i forholdet til deres samtid.

Asbjørn Jakobsen Billedkunstner/cand.phil. Marts 04

[Retur til Artikler]